Mere end veninder

Mere end veninderUngdomsromanen Mere end veninder er min debutroman. Den er første bog i en tematisk trilogi om køn og seksualitet.

Bogen er udgivet af forlaget Calibat, og forsiden er lavet af Anna Degnbol

Den trykte udgave er udsolgt fra forlaget, men du kan låne bogen på eReolen

Om bogen

Det er ikke nemt at starte et nyt kapitel i sit liv når man sidder fast i det gamle.
Anja på 16 har svært ved at give slip på Nicoline, men da vennen Markus præsenterer hende for hans kusine Catherine, slår det straks gnister.
Problemet er bare at Catherine bor i USA, og at Anjas mor er alt andet end begejstret for en lesbisk datter.

Jeg tænkte på Catherine. Hvis bare jeg kunne ringe til hende og høre hendes stemme … Hvis bare hun ville holde med mig og sige at vi var sammen om det her … Men det var vi ikke.

Anmeldelser

“’Mere end veninder’ er en himmelskøn og super vigtig bog. Den føles på alle måder ægte og ærlig. Ofte synes jeg at bøger omhandlende kærlighed mellem det samme køn, bliver fortalt enten i en belærende tone eller en tone der taler ned til sin læser. Her fortælles en historie på højde med læseren. Til læseren. En historie om kærlighed og familieproblemer i øjenhøjde.”
Uddrag fra Karin Halds anmeldelse 5. august 2016. Læs hele anmeldelsen her.

“Det er en meget let læselig bog, som jeg vil anbefale alle teenagere at læse. Fordi den netop rummer så mange vigtige emner, som nogen teenagere skal igennem, så syntes jeg at det er vigtigt at de læser den og ser at det er helt normalt. Det er en bog fyldt med drama, kærlighed, sex  (dog ikke noget der er udpenslet overhoved), skænderier, forældre, forståelse og meget mere. Det er en bog der måske kan hjælpe nogle teenagere bedre på vej.”
Uddrag fra Pipalukbooks’ anmeldelse 24. maj 2016. Læs hele anmeldelsen her.