Tilbud til studerende

Er du studerende, og har du brug for et ekstra par øjne på din semesteropgave, dit speciale eller lignende? For 2.000 kr. læser jeg korrektur på et speciale. For andre opgaver finder vi en god pris sammen.

Tilbuddet gælder opgaver inden for alle fag, men med det forbehold at jeg ikke nødvendigvis ved noget om emnet. Mit fokus er på sproget, ikke det faglige indhold.

Hvorfor kan jeg hjælpe dig?
Jeg er selv cand.mag. i dansk med speciale i formidling og retskrivning og har 15+ års erfaring som korrekturlæser og redaktør på diverse skøn- og faglitterære tekster.

Når du skriver en akademisk opgave, er der nok at holde styr på med kilder, analyser og testresultater, og det er let at miste overblikket og følingen med den faktiske tekst som vejleder og censor skal se. Med min hjælp undgår du grammatiske fejl og kludrede formuleringer der trækker fokus fra den akademiske kunnen som bør danne grundlag for vurderingen af din opgave.

Hvad får du?
For 2.000 kr. læser jeg korrektur på dit speciale. Jeg retter grammatik og tegnsætning og foreslår ændringer til uklare formuleringer. Alle rettelser markeres så du selv kan godkende eller afvise dem.

Ønsker du korrekturlæsning af en anden type opgave end speciale, finder vi en pris til det.

Interesseret?
Hvis du ønsker at benytte dig af tilbuddet (eller har spørgsmål til det), så skriv til mig på line.HUF@gmail.com. Jeg glæder mig til at høre fra dig.

Obs: Hvis du har særlige sproglige udfordringer – fx ordblindhed – må du gerne fortælle det så jeg kan tage jeg hensyn til det i læsningen.